Det er tradition her hos os, at man går til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret, mens man går i 7. klasse. Oplysninger om konfirmationsdatoer, tilmelding og forberedelse kan findes her på siden.

De kommende konfirmander kan tilmeldes konfirmationforberedelse i perioden fra 1. maj året før konfirmationen og til sommerferiens begyndelse. Ved senere tilmelding bedes I kontakte os ved at skrive til kordegnen på email: bijo@km.dk

Tilmeldingsformular til konfirmation i Fensmark eller Rislev kirke: https://forms.churchdesk.com/f/ef0SyVmPG9

Særlige forhold vedr. konfirmationsdatoer i Fensmark Kirke, i forbindelse med bortfald af Store Bededag
I forbindelse med at Store Bededag bortfalder som fridag ved vi at det vil give problemer for familiernes konfirmationsplaner. Man skal holde hvad man har lovet, så vi har konfirmationsgudstjeneste på Store Bededag, og de søndage som var meldt ud forud. Derudover, laver vi konfirmationsgudstjenester på lørdagene i de uger hvor der allerede var meldt konfirmationer ud. Man kan altså vælge at holde fast i en af de allerede udmeldte konfirmationsdage, eller, hvis det passer bedre, planlægge efter konfirmation en af disse ekstra konfirmationslørdage. Konfirmationerne i Rislev kirke er ikke berørt af Store Bededags bortfald, men er fortsat på Kristi Himmelfarts Dag.

Hvilken dag skal mit barn konfirmeres?
Da vi ikke ved, hvordan klasserne fra Holmegårdsskolen ser ud flere år i forvejen, kan vi ikke sige hvilken dag dit barns klasse skal konfirmeres, men må nøjes med at melde ud hvilke dage der er konfirmationer i årene fremad. Man har altså ikke ret til en bestemt dato, men må planlægge efter en af de datoer som er meldt ud her på siden. Hvem der konfirmeres på hvilke dage kan vi først planlægge og fordele når vi har jeres tilmeldinger. Derfor opfordres man til at tilmelde til konfirmation så hurtigt som muligt efter tilmeldingsformularen er tilgængelig. Der åbnes for tilmelding til konfirmation via en formular på vores hjemmeside den 1. maj året før konfirmationen .

Konfirmationsforberedelsen
Konfirmationsforberedelsen foregår holdvis. Holdene kan først planlægges efter at skolen har meldt ud omkring valgfagsundervisning. Dette sker som regel lige før skolestart efter sommerferien. Der oprettes 2-4 Fensmark-hold og 1 Rislev-hold. Der er kørselsordning til Fensmark Præstegård for konfirmander der går på Næstved Fri Skole. 

Konfirmationsgudstjenester
Konfirmationsgudstjenesterne varer under normale forhold lidt over 1 time.
Der bliver reserveret pladser i kirken til konfirmandernes familier.
Efter konfirmationsgudstjenesten stiller konfirmanderne op til samlet fotografering.

Fensmark kirke:
Der holdes almindeligvis to konfirmationsgudstjenester på konfirmationsdagene: kl 9.30 og kl 11.15.

Rislev kirke:
Der holdes konfirmationsgudstjeneste kl. 10.30 på Kristi Himmelfarts dag. Hvis der er mange konfirmander et år kan det være nødvendigt at dele dem på flere gudstjenester samme dag. Hvis dette bliver nødvendigt afholdes den første konfirmationsgudstjeneste kl. 9.30 og den anden kl. 11.15.

Konfirmations-datoer tre år frem
Fensmark kirke:

2024:
3. lørdag efter Påske – 20. april
3. søndag efter Påske - 21. april
Fhv. Store Bededag - 26. april
4. lørdag efter Påske – 27.april
5. lørdag efter Påske – 4.maj
5. søndag efter Påske - 5. maj

2025:
2. lørdag efter Påske – 3. maj
2. søndag efter Påske - 4. maj
3. lørdag efter Påske – 10. maj
3. søndag efter Påske - 11. maj
Fhv. Store Bededag - 16. maj
4. lørdag efter Påske – 17. maj

2026:
3. lørdag efter Påske – 25. april
5. lørdag efter Påske – 9. maj
6. lørdag efter Påske – 16. maj


Rislev kirke:

2024: 
Kristi Himmelfarts Dag - 9. maj

2025:
Kristi Himmelfarts Dag - 29. maj

2026:
Kristi Himmelfarts Dag - 14. Maj