Rislev Menighedsråd har holdt valgforsamling
Den 17. September, kl. 19.00 blev der som offentliggjort afholdt valgforsamling i Rislev Kirke. Valgforsamlingen er der hvor interesserede kan opstille sig som kandidater til at sidde i menighedsrådet i de kommende 4 år. Menighedsrådet er de mennesker der har ansvaret for kirkens drift, kirkens arrangementer, at rammerne for kirkens liv er i orden. Derfor er det vigtigt for kirken, at der er mennesker der engagerer sig i menighedsrådets arbejde.
Derfor er det godt at kunne konstatere at der denne aften var 5 mennesker fra sognet som ville påtage sig dette arbejde som medlemmer af det kommende menighedsråd i Rislev. Derudover lykkedes det at finde en suppleant.
De opstillede kandidater er:
Ivar Jens Rasmussen
Steen Olaf Toftebjerg
Stig Peter Hansen
Tim Bjarne Danielsen
Annita Tenna Petersen
og som suppleant:
Eva Loch Hansen
Der er mulighed for at stille alternative kandidatlister til endelig afstemning inden den 15. oktober 2024, kl. 23.59.
Sådanne lister kan afleveres inden fristen til formanden for valgforsamlingen, Stig Peter Hansen, Sorøvej 491, 4700 Næstved, eller på Rislev Kirkekontor, Chr. Winthersvej 2, 4684 Holmegaard.
Såfremt der ikke fremkommer alternative lister, vil Rislev Menighedsråd 2024-2028 bestå af de ovennævnte opstillede.